ANTIKKE IASOS – fra Iasos til Kiyikislacik

De ældste fund efter bosættelser i Iasos er fra tidlig bronzealder, hellenistisk tid og derfor det græske navn Iasos. Italienske arkæologer har gennem mange år udgravet det meste af den antikke by du ser på halvøen, men i dag har tyrkiske arkæologer overtaget gravearbejdet . Rester af en bymur anes og går du gennem byporten står du i agoraen, et lille parlament (bouleterion) ses tydeligt, mens køer græsser mellem oliventræer og  søjlerester fra år 300 b.c.

 En fiskerby fra romersk tid er der ligeledes mange spor efter. På antikøen finder du øverst mod syd, rester af beboelseshuse med fresker og de smukkeste gulvmosaikker, hvis du fejer sandet lidt til side.

Borgen du ser på toppen af antikøen samt befæstningstårnet ved indsejlingen er fra den senere byzantinske tid.

Alt dette er der skrevet meget mere om i bøger og tidsskrifter, som findes på bogbordet.

I de gamle landsbyhuse ses ofte marmor byggeelementer fra oldtiden som lokale har fundet anvendelige når der manglede sten. Ligesom gamle romerske gravkamre ind imellem benyttes som stalde i den nuværende landsby. Ja indtil for nylig også som bolig.

Iasos har også et lille museum med fund fra de lokale udgravninger. Det er indrettet i søjlegangene i et smukt gammelt fiskemarked fra romersk tid. 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            

             

Byzantinsk tårn ved indsejlingen til den lille havn

Klik på billedet, for at se mere af det antikke Iasos